Røros kommune / Rossen tjïelte

«Vaerien vuelie» lea Rossen tjïelten visjovne. Rosse lea vaerien vueleste tseegkeme. Daate visjovne gaahkesidie mejtie Rossen tjïeltesne barkeminie, årroeminie, tjïeltese fealedeminie jïh orre årrojh mejtie leah tjïeltese jåhteme. Visjovne mijjem mujhtehte vaerien vuelie tjarke jïh ovmessie drïektine tsaapba, nimhtie goh seabradahke- jïh jieliemassen evtiedimmine, öörneminie jïh jaepieboelhkine.

Kultuvre lea almetjehealsoe

Mijjieh tjïelke mïelebe kultuvre lea vihkeles buerie almetjehealsose. Mijjen luvnie datne aavoem åadtjoeh stoerre kultuvrenuepine meatan årrodh. Abpe jaepiem buerie konseerth, teaterh jh festivaalh öörnestuvvieh. Jaepien 2022 lij åktseden aejkien mijjieh bijjemes «Telemarksforskning»:en kultuvreindeeksesne böötimh. Bijjemes kultuvreindeeksisnie, mijjieh Nöörjen uvtemes kultuvretjïelte.

Plaassjan gåetieh leah akte dejstie båarasåbpoe gåetijste Euvropasne. Plaassja aaj akte dejstie vaenie gruva-voenijste veartenisnie mejtie leah UNESCO:n læstosne veartenen kultuvreaerpien bïjre. Jaepien 2010 dajvh bïjre dam Plaassjam, Circumferensen, aaj UNESCO:n læstosne böötimh. Rosse aaj vihkeles sijjie fealadæjjide, jïh Rossen leah Nöörjen stöörmes hæhtjoebigkieh. Bijjelen 3000 hæhtjoeh Rossen dajvesne. Fïerhten jaepien medtie millijovne fealadæjjah Rossese båetieh

Daah voenh Rossen tjïeltesne: Plaassja, Praahka jïh Kloemege. Rossen tjïelte lea 1956,3 km² stoerre, jïh arealesne Rossen tjïelte lea mubpien stööremes tjïelte Åarjel-Trööndelaagesne.

Tsïengelen 1. biejjien 2023 mijjieh libie 5589 årrojh. Tjïelten kraannah leah Os tjïelte åarjene jïh Holtålen tjïelte noerhtene.

Gellie ovmessie barkoehillh gååvnesieh. Daesnie datne daaletje industrijesïelth, service-jieliemasse, laanteburrie jïh skåajjeburrie gaavnh. Datne aaj maahtah tjïelten jïh byjjes gïehtelimmine. Mijjen aaj lea faagkan båatsoe. Åarjelsaemien kultuvren lea guhkies tradisjovnh Rossen dajvesne.

Mijjieh aaj gellie ovmessie eejehtimmie-nuepieh faalebe. Tjïeltesne datne gaavnh gellie buerie gaarsjebigkieh, tjaebpies kultuvregåetie, gærjagåetie, viehkijejarnge, Noeri gåetie, jïh gellie laagh jïh årganisasjovnh ovmessie nuepiejgujmie. Ålkone jïh eatnemen lïhke årrodh leah vihkeles gellie almetjidie gieh daesnie årroeminie.

Bïerjeviehkien gïehtelimmie jaepien 1644 eelki. Dellie Rossen Kåahperevierhkie sjïdti. Kåahpereviehkie ræjhkoesvoete aajhteridie sjïdti, jïh jieliemasse barkijide vedti. Daenbien kåahpereviehkie vearteneaerpie årrojidie. Daenbien Rosse lea jielije kultuvremojhtese jïh daaletje onne voene.

Rossen tjïelte åarjelsaemien dajvesne, jïh åehpies saemien kråanke lea. Rosse aaj vihkeles tjåanghkoesijjie. Rosse lea saemien reeremedajvine orreme snjaltjen 1. biejjien raejeste, jaepien 2018. Mijjen laavenjasse lea saemien gïelem, kultuvrem, identiteetem jïh ektievoetejielemem nænnoestidh jïh evtiedidh.

Foto/Guvvie 1: Røros kommune/Rune Meli